Digitalisering er afgørende for mange virksomheders konkurrenceevne. Også inden for turisme, hvor både ny teknologi og ændrede gæstepræferencer stiller nye krav til ferieoplevelsen.
Derfor har Destination Nord sammen med UCN Act2Learn i foråret 2022 gennemført et forløb om digitalisering, salg og markedsføring.
Deltagerne er over 7 dage blevet præsenteret for forskellige strategier og platforme, igennem fysiske workshops, netværk, online møder og 1-1 sparring.
De har blandt andet arbejdet med:
- Markedsførings- og salgsstrategier samt brugen af data
- Salg og marketing (kunderelationer og salgsstrategi)
- Kundeportefølje og fastholdelse
- Målgruppe og persona
- At arbejde Professionelt med en bestyrelse eller et advisory board
- Online salg og Markedsføring (SEO, content og sociale medier)
Forløbet har været en del af projektet ”Digital Ledelseskultur” og har strakt sig fra 14. februar 2022 – 03. maj 2022.
For mere information og inspiration se vedhæftede præsentationer fra hele forløbet.